Havarikommissionen.art udfører offentlig undersøgelse af en hændelse på kunstområdet på Heartland Festival torsdag kl. 16:00.
En kendt kunstners udstilling er modtaget fra Kina i crates. Men skulpturene er skåret i stykker for at passe ned i kasserne. Når man udstiller i Kina må man indstille sig på at hugge en hæl og klippe en tå. Propaganda og censur er helt tydelig og udtalt, langt tydeligere end i den danske kunstinstitution. Men hvordan skulle skulpturen egenlig se ud, hvad var den kunstneriske intention? Hvor gik det galt? Havarikommissionen.art undersøger, måler, rekonstruerer og tryktester værket.
Havarikommissionen er en selvnedsat kommission, der undersøger havarier og hændelser på kunstområdet med det formål at mitigere fremtidige misforståelser mellem kunstnerisk intention, kunstinstitution og modtager.
Du kan tilkalde Havarikommissionen.art til at undersøge din institution eller havarerede kunstprojekt. Anonyme tips og anmeldelser kan indsendes på krypteret mail: ArtHavari@proton.me
Havarikommissionen vil gerne takke #ENGELWorkwear og #Arkil for kunstopbyggende assistance.
#Heartland Festival Egeskov